| |
|
F I N A L E G U I D E
YenSens FinaleGuide på dansk tager dig i hånden og guider
dig igennem din første opsætning af en fil og viser, hvordan du
hurtigt kan skrive noder. Det er ofte det krav
de fleste har til et program, at man skal kunne komme i gang med
det samme.
Men dernæst er det jo nødvendigt at vide noget mere om programmet
for at kunne arbejde med redigering og layout. Derfor gennemgås
alle værktøjerne i Finale med mange illustrationer, som giver rig
mulighed for at efterprøve værktøjernes funktionalitet. FinaleGuide er opdateret, så den omhandler versionerne til og med 2007. Lige til
at gå til.
Forord fra YenSens "Finaleguide på dansk"
Finale er det mest brugte og avancerede program til nodeskrivning.
Mange af de store verdens-forlag bruger Finale til deres nodesats.
Herhjemme i Danmark bliver hovedparten af nodeudgivelser sat i Finale.
Programmet løser alle layout-opgaver tilfredsstillende, lige fra
den enkle melodilinie med becifringer og tekst til det mest komplekse
partitur med tilhørende enkelt-stemmer.
Med programmet følger en fyldig manual og en filmet instruktion
i brugen af programmet. Det eneste der mangler er en dansk vejledning.
Dette ønsker jeg at rette op på med denne FinaleGuide på dansk.
|
 |
|
OM FINALEGUIDE
|
|
Titel:
FinaleGuide på dansk
Forfatter:
Tonni Jensen
Udgiver:
YenSen Media & Music, 2002
2. oplag, 2004
3. oplag, 2007
Pris:
Kr. 149, 50
|
|

Programmet giver dig mange muligheder for at skrive noder, fx indsætning
med mus, indskrivning via tastatur, indskrivning med tastatur og MIDI-keyboard,
indspilning via MIDI-keyboard og direkte indspilning af noder via mikrofon.
Dvs. at du også kan tage din trompet eller et andet instrument og "skrive"
noder ind i Finale ved at spille akustisk ind i programmet.
Desuden kan du scanne noder direkte ind i Finale, der konverterer din
TIFF-fil til en musik-fil, som du kan afspille i programmet. Med Finale
følger SmartScore Lite, som er i stand til at konvertere den scannede
fil.
I Finale kan du også gemme din fil "as a web page", som så kan sendes
på nettet med noder og musik.
Opsætning af partiturer er blevet meget nemt. Gennem Setup Wizard vælges
instrumenterne til partituret, og alle grundopsætningerne bliver foretaget
i tilknytning til dine valg, eller du kan vælge fra de mange partituropstillinger
i mappen Templates.
I Finalefamilien findes nogle mindre programmer, hvis layout og opbygning
er fuldstændig indentisk med Finales.
Allegro er et billigere alternativ til Finale. Programmet har
alle de MIDI- og notations-værktøjer, som er nødvendige for at udføre
et kvalitetsprodukt. Samme teknologi ligger bag, som i Finale, og noderne
har samme høje print-kvalitet. Men det siger jo sig selv, at når Allegro
er billigere end Finale, så må der være nogle begrænsninger.
Det ligger fx i, at et partitur højst kan have 32 systemer, programmet
har ingen Explode funktion. Man kan ikke importere/eksportere dele af
grafik, og det indeholder ikke plug-ins, som er med til at automatisere
visse funktioner. Men alle indspilningsfaciliteter er bevaret i programmet,
og du kan også scanne noder og indspille akustisk.
På samme måde er det med det meget billige alternativ til de to førstnævnte
programmer. PrintMusic har de samme indspilnings- og indskrivningsfaciliteter.
Den samme kvalitet i nodelayout, men har yderligere den begrænsning, at
et partitur kun kan være på højst 24 systemer. Dette program er et fantastisk
godt og meget billigt program for den, som ønsker at skrive noder med
professionel kvalitet og layout.
Sidste nye skud på stamtræet er NotePad, som er et gratis program,
der kan downloades fra Codas hjemmeside eller købes på CD. Op-bygningen
af programmet er den samme som de øvrige, men du kan kun taste noder ind
med musen. Der er ikke becifringsværktøj, men man kan skrive becifringer
via tekstværktøjet.
Denne programfamilie giver brugerne mulighed for at vælge lige det program,
der passer til ens behov, dvs. du behøver ikke at købe et program med
flere faciliteter, end dem du har brug for.
Titel:
FinaleGuide på dansk
Forfatter:
Tonni Jensen
Udgiver:
YenSen Media & Music, 2007
|
|
 |